Hop til indhold

Statsborgerskab en gave ikke en ret.

Nu må i lige bære over med en Nordjyde som mig.

Men hvornår blev det en menneskeret at få statsborgerskab i Danmark?

Altså jeg kan jo godt læse, at mange muslimske indvandrere mener, at de skal have lov at gå med burka, de skal have lov til ikke at give hånd.
De skal have lov til at fejre deres faste og selvfølgelig skal danske arbejdspladser sørge for at tage hensyn til dem mens de går tørstige og sultne rundt.

Jeg kan også godt læse mig til, at et flertal i folketinget, mine partikolleger undtaget.

År efter år uddeler tusindvis af statsborgerskaber til mennesker som dårligt kan sproget, ikke accepterer ligestilling og i de værste tilfælde modarbejder demokrati og sikkerhed.

Men hvornår blev et dansk statsborgerskab noget man automatisk fik?

Jeg ved da udmærket at det er en lov man tager stilling til hvert år og jeg ved også godt at hvert år mener de ”søde” partier, at alle skal da være statsborgere i vores dejlige land.
Men hvorfor skal de det?

Hvorfor skal vi overhovedet overveje at give flere statsborgerskaber ud, når vi allerede nu kan se, at vi ikke kan udvise voldtægtsdømte udlændinge, blandt andet fordi de er statsborgere.

Og nu må i så bære over med mig.

Jeg er jo blot en simpel Nordjyde, men det giver da ingen mening, at bare fordi du er kommet ind i landet.

Så skal du have alle goder og rettigheder helt automatisk efter nogle år.

I min verden er et dansk statsborgerskab noget man gør sig fortjent til.

Noget man kan få, når man har vist, at man har lagt ens hjemland ryggen. Fordi man mener at vores værdier, kultur og religion er et bedre valg.

Noget man måske kan blive tildelt.

Når man har frasagt sig retten til at blive undertrykt af en gammeldags religion. Man må tro på hvad man vil, men religion står ikke over loven.

Så er du ikke villig til at gøre som danskere gør, overholde vores love og anerkende at vores land er bedre end det du kom fra.

Ja så mener denne Nordjyde ikke, at du nogensinde skal være statsborger i mit land.