Hop til indhold

I DANMARK MÅ MAN GODT VÆRE EN TOSSE UDEN AT DET BETYDER MAN SKAL BRÆNDE BILER AF.

Jeg mener ikke man skal provokere for provokationens skyld.

Og derfor er jeg også lodret uenig i måden Rasmus Paludan udtrykker sin kritik af Islam og dens indflydelse i Danmark på. Men jeg er ikke uenig i kritikken.

For når man ser hvordan en trussel om afbrænding af en bog tilsyneladende kan retfærdiggøre afbrænding af biler, angreb på politiet, vandalisme og hærværk i gaderne.

Ja, så må man jo nok stille konstatere, at det ikke er tossen der vil provokere, der er Danmarks største problem.

For ytringsfrihed har vi alle og jeg så ingen danskere angribe Hizb Ut-Tahrir, på trods af, at deres demonstration foran Christiansborg også var en stor provokation, kun for provokationens skyld.

Forskellen er den helt klare, at danskere accepterer andre menneskers ytringer. Selvom vi er uenige eller synes de er tossede.

Men tilsyneladende har vi en befolkningsgruppe som mener, at deres rettigheder er særligt beskyttet. En gruppe mennesker der, selvom de er ”flygtet” fra politisk og religiøs undertrykkelse.
Alligevel forsøger at lave det danske samfund om til præcis det de er kommet fra?

Og det er her jeg siger fra.

For jeg vil ikke acceptere, at vi i Danmark skal være bange for at støde en flok udlændinge. Blot fordi de bliver voldelige hvis de ikke får deres vilje.

I min bog er det ganske simpelt.

Hvis man mener, at man må brænde biler af, fordi man blive stødt over en provokation. Så har man misforstået hvad frihed i Danmark er.

Og måske er det bedste for begge parter så, at man rejser tilbage til et af de lande der mener, at religion går forud for frihed.

%d bloggers like this: