Hop til indhold

MÅSKE ER DET PÅ TIDE AT TALE OM ELEFANTEN I RUMMET?

Altså grunden til, at vi hører partierne på Christiansborg, stå og mundhugges om 3 milliarder til en ordentlig behandling af nedslidte.

2 milliarder til at sikre, at Hospitalerne bare kan følge med udviklingen af syge i Danmark.
Eller for den sags skyld LA´s ønske om topskattelettelser for nogle milliarder.

Elefanten er de 36 milliarder som en gruppe i Danmark koster danskerne.

Tager vi fat på sygehusvæsnet.
Ja så kan vi ansætte 60.000 sygeplejersker for de penge. Det burde jo alt andet lige give bedre arbejdsmiljø og rigeligt med varme hænder. Ja det vil faktisk være det samme som at uddanne alle der bor i Hjørring som sygeplejersker.
Selvom jeg kender nogle murere fra Hjørring som måske nok lige er ”grove” nok til at være idealtypen på en sygeplejerske.

De 3 milliarder som Socialdemokraterne vil give nedslidte rækker som en skrædder i helvede. Men for 36 milliarder kan vi genindføre efterlønnen. Altså for alle danskere.

Vi kan sænke pensionsalderen med 5 år?
Måske ville det så give almindelige ufaglærte og håndværkere muligheden for ikke at skulle knokle sig selv invalide inden de går på pension?

Eller vi kan sænke skatten for hele landet med 8%, en skattelettelse som jeg er sikker på at både LA og de Konservative kan leve med uden at det kun er i toppen.

Man spiser bedst en elefant i skiver.

Derfor har de andre partier også skåret i danskernes velfærd lidt efter lidt over mange år.

På den måde har man ikke lagt så meget mærke til, at vi er blevet direkte grove over for de danskere der bliver syge eller arbejdsløse.

Derfor har vi i lang tid set stille til. Alt imens at der blev færre og færre pædagoger til vores børn og at hjælpen på plejehjemmene forsvandt og blev erstattet af ensomhed og våde bleer?

Som det er med elefanter, så kommer de fra syden og vi ved faktuelt at den gruppe der koster på velfærden primært, er indvandrere fra ikke vestlige lande og især fra Mellemøsten og Afrika.

Men i sidste ende er det jo et politisk problem. Et problem som bunder i, at et flertal i folketinget har berøringsangst over for vennerne i EU eller deres ”humanistiske” vælgerskare.

Men helt ærligt.
Burde politikerne ikke forholde sig til virkeligheden? I stedet for at lade stå til og storsmilende fortælle om deres fantastiske små lapper på vores velfærd?

Jeg TØR kæmpe for dansk kultur og velfærd.
Så jeg er efterhånden en af de få der tør sige højt, at vi skal have stoppet for at man kan sidde i Vollsmose på offentlige ydelser og ikke kunne et ord dansk. Når man nu har været her i 20 år.

For i sidste ende er det her enormt simpelt.

Hvis man vælger til valget at stemme på et parti som ikke forholder sig til elefanten.
Ja, så vælger man samtidigt at sige det er ok med nedslidte der ikke kan få hjælp. Våde bleer på plejehjemmet og ingen pædagoger i børnehaven.

Det er nemlig virkeligheden. Og her må jeg bare sige, at jeg vil hellere bruge pengene på ordentligt velfærd for alle.

%d bloggers like this: