Hop til indhold

Snakker vi hjælp til Nedslidte?

Eller snakker vi om lavere pensionsalder til alle?

For selv om jeg bruger hele min vågne tid på politik, så er jeg altså i tvivl. For spørger du Mette Frederiksen , så snakker vi om en ny efterlønsordning for alle. Det eneste jeg har hørt Socialdemokratiet sige er, at pensionsalderen er for høj og skal sættes ned, for alle.

Men hører du så mit parti, Dansk Folkeparti, så snakker vi om nedslidning.

Vi har nemlig allerede tidligere set, at en efterlønsordning for alle danskere betød, at dem med mange penge som havde råd til at gå tidligt på pension, ja de gik over på efterlønnen.

Mens alle dem der var nedslidte.
Ufaglærte, specialarbejdere og håndværkere. Ja, de havde ikke råd og skulle derfor blive på arbejdsmarkedet indtil de nåede pensionsalderen.

Så kære politikere.Snakker vi en ordentlig ordning til de faggrupper der bliver nedslidte?

Eller snakker vi u finansierede valgløfter, som i sidste ende ikke vil hjælpe alle os med almindelige jobs?For snakker vi valgflæsk, så skal vi ud og finde 56 milliarder om året i øgede skatter og afgifter.Hvornår har socialdemokratiet tænkt sig at fortælle deres vælgere, at de skal betale op imod 10 % mere i skat og afgifter?

For det lyder jo godt med en skat på bankerne. Men det giver jo kun ca. 3 milliarder

I Dansk Folkeparti snakker vi nedslidning.

Vi snakker en regning på under 10 milliarder og vi har allerede fundet måden at finde pengene på.Vi vil nemlig både sende immigranterne hjem igen.
Og sænke de offentlige ydelser de er på i årevis, som det er i øjeblikket. På den måde vil vi frigøre nogle af de 40 milliarder det koster samfundet om året.

Så forskellen på Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne er tydelig.

Vi vil finde en løsning på den virkelighed som masser af nedslidte står i. Altså ganske almindelige mennesker og ikke djøfferne på Christiansborg. Socialdemokraterne vil åbenbart love vælgerne det de gerne vil høre, fordi der er snart valg.Pengene vil de ikke forklare, men en ting er sikkert, de har allerede sagt, at nedsættelsen af offentlige ydelser til immigranterne skal ændres efter et valg?

Så kære politikere.

Snakker vi en ordentlig løsning for de nedslidte, eller er I endnu engang i færd med at fylde os med valgflæsk? Men hvad tror I, lad mig høre jeres mening. Kan det virkelig passe, at kun Dansk Folkeparti vil finde en løsning?

%d bloggers like this: