Hop til indhold

ENSOMHED OG FATTIDOM, DET ER HVAD VI BYDER VORES ÆLDRE I DANMARK.

 

I Danmark mener mange politikere åbenbart det er ok, at vi sparer på de ældre?

Så vi kan betale regningen for de mange indvandrere som i årtier er blevet sluset ind i landet af de samme politikere.

I sidste uge kunne vi se en mand på over 90 år, der med tårer i øjnene fortalte han var ensom og bange for at være alene.

Svaret fra politikerne var, at de var ligeglade for han var ikke ”syg” nok til at komme på plejehjem?

Det er ikke det Danmark jeg betaler min SKAT til og ikke det Danmark som vi almindelige danskere vil have.

For det kan simpelthen ikke passe, at fordi vi har tusindvis af indvandrere der ikke vil bidrage til samfundet.

Så har vi ikke råd til at behandle vores ældre mennesker med respekt og værdighed.

Men virkeligheden er, at et stort flertal i folketinget hellere vil bruge 10% af vores skattekroner på at forsørge Muhammed og Ali.

End de vil bruge vores penge på at sikre, at en mand på 90 kan få lov at komme på plejehjem, selvom han ikke er døden nær.

Jeg mener faktisk det er på tide at vi siger stop over for de partier, der gang på gang åbner grænsen for flere immigranter.

De politiker, der råber op, når vi skærer i overførselsindkomsterne til ugidelige somaliere i Vollsmose.

Men som ser den anden vej, når vi ser resultatet af deres nedskæringer over for ældre mennesker.

Mennesker som Einar, der nok er klar i hovedet, men som var næsten blind og utryg i hans hjem.

Jeg vil med glæde spare de 40 milliarder som vores forfejlede indsats over for ikke vestlige koster danskere hvert år.

For så længe vi har råd til at lade dem sidde på bagen i årtier og få en check ind af døren hver eneste uge.

Så har vi ved Gud også råd til at sørge for, at vores ældre mennesker behandles med værdighed, respekt og ganske almindelig ordentlighed.

Så kan i kalde mig ”grisefarvet” eller hvad i nu mener om en politiker som mig, der tør kæmpe for dansk kultur og danske værdier.

Men en ting er helt sikkert.

I min verden så skal vi sørge for vores egne først.

Så må vi se på, om vi har råd til at forsørge Mellemøsten og Afrika bagefter.

%d bloggers like this: