Hop til indhold

Alting koster penge. Også den store indvandring.

JO DET ER OK AT PÅPEGE AT REGNINGEN TIL IKKE VESTLIG INDVANDRING KOSTER DANSK VELFÆRD.

Ifølge DR-journalister er jeg jo en ”grisefarvet” politiker som ønsker Danmark tilbage til 50érne og er imod al form for humanisme og ordentlighed.

Og selvom jeg jo nok er meget etnisk dansk at se på. Så kan I journalister ikke være meget længere fra sandheden.
Mit problem med den store immigration har nemlig ikke meget med hudfarve at gøre.

Mit problem er primært, at jeg er så træt af at se på at vi skærer på velfærden til almindelige danskere.

Jeg er så træt af at skulle tage specielle hensyn til en fremmed kultur og jeg mener på rigtigt godt nordjysk, at jeres lovprisning af et multikulturelt Danmark er træls at høre på.

Jeg har intet imod at Danmark hjælper flygtninge. Men jeg mener bare ikke, at de mennesker der de sidste mange år er kommet til landet er flygtninge.

For hvorfor kommer de til Danmark, hvis de kun er interesseret i ikke at være i fare?

For uanset om man kan lide det eller ej, så er man vel ikke i fare i Grækenland, Østrig eller Tyskland?

Jeg vil påstå de er kommet til Danmark for at få sociale ydelser og det underbygges jo af, at de koster danskerne tæt på 40 milliarder om året og det bliver de ved med i stort set al fremtid ifølge Finansministeriet.

OG DET ER ET KÆMPE PROBLEM

For hver eneste krone tages direkte op af en masse danskeres lommer.

De mennesker der hver eneste dag går på arbejde og bidrager til vores fællesskab og vores fælles velfærd.

Ja rent faktisk så betaler hver eneste dansker ca. 8% af deres løn i SKAT. Udelukkende for at forsørge en indvandrergruppe der intet vil bidrage med.

De penge vil jeg hellere bruge på at nedbringe ventelister på sygehuse, jeg vil hellere sørge for at vi behandler børn med psykiske problemer for de penge.

Og jeg vil hellere sørge for at vores ældre får en ordentlig pension og mere respekt i alderdommen for de penge.

Så derfor er jeg IKKE en politiker der ønsker Danmark tilbage til 50´erne. Tværtimod så kæmper jeg jo hver eneste dag for at begrænse den fremmede kultur de samme mennesker tager med.

En kultur som ikke respekterer kvinders ligestilling og den kultur som mener at religiøse love skal stå over vores danske love.

Så kære jounalister.

Lad jer nu ikke forføres til at tro, at fordi i kalder mig ”grisefarvet” så har jeg ikke ret i det jeg siger.

Og lad jeg nu slet ikke narres til at tro, at jeg som Folketingskandidat i Dansk Folkeparti ikke er blevet kaldt værre ting end det og at jeres sammenligning får mig til at stoppe.

Jeg er en politiker der TØR kæmpe for danske værdier og kultur.

Og det bliver jeg ved med.

%d bloggers like this: