Hop til indhold

ER DET IKKE SJOVT, AT EN BYGGERI BOSS MENER AT VI I FREMTIDEN KAN ARBEJDE SOM HÅNDVÆRKERE TIL VI ER 75??

For når jeg ser på billedet, så ser jeg endnu en som aldrig har prøvet at arbejde fysisk.
Ud over havearbejde på bopælen i Whisky bæltet?

Og det er da påfaldende, at det altid er dem der aldrig har haft et rigtigt arbejde selv der råber op om hvad det er vi kan holde til?

Lad mig prøve at fortælle BOSSEN en fortælling fra den virkelige verden.

Jeg arbejder sammen med mange og fællesnævneren for dem alle er, at når de er i 30´erne, så begynder skavankerne lige så stille.

Først begynder de at have ondt i ryg, skuldre og knæ. Ikke alvorligt, men nok til at når vejret skifter så kommer Panodil glassene frem.

Når de bliver i 40´erne.

Så begynder besøgene ved Kiropraktor og fysioterapeut. Brugen af Panodil bliver mere udtalt og sygedagen bliver flere og længere.

Når de er 50 begynder knæ og led rigtigt at træde i karakter.

De kræver så igen stærkere smertestillende og operationerne begynder at vise sig i slut 50´erne.

I 60´erne er Panodilerne ikke længere noget man tager en gang i mellem.

De smertestillende piller glider ned sammen med morgenkaffen. For ellers kommer de ikke ud af sengen.
Samtidigt er speciallæge besøg blevet noget der sker flere gange om året.

Samtidigt med alle jer der er så forbandet kloge på virkeligheden i byggeriet fortæller, at vi sagtens kan arbejde til vi er 75 i fremtiden.

Så fortæller håndværkere deres børn at de for guds skyld ikke skal blive håndværkere.

For det er det ikke værd på den lange bane. Med nedslidning og dårlige liv i pensionsalderen i udsigt.

Måske skulle i se på hvorfor vi mangler lærlinge i byggeriet.
Og det ville klæde jer at acceptere, at det måske er fordi i sidder med jeres smarte regneark og kloger jer på noget i tydeligvis ikke aner noget om.

Nedslidning er ikke noget vi finder på.

Og undskyld mig, hvad med vi venter med at hæve pensionsalderen til vi rent faktisk ved at vi almindelige mennesker kan holde til det.

I stedet for jeres normale regnearks politik.

Og måske bør i prøve at arbejde fysisk inden I ser jer selv som eksperter på vores kroppe.

 

Billede og artikel fra

https://www.avisen.dk/arbejdsgiver-boss-haandvaerkere-kan-arbejde-til-de-e_525196.aspx?fbclid=IwAR2ZeHDpHFPg5ukQu9oD8aFaLstlPhpjc2YwOGttjntymrBoAVdjLI2KZNk

%d bloggers like this: