Hop til indhold

Jeg ved godt hvorfor ingen vælger at blive håndværker.

Så længe vi behandler håndværkere og ufaglærte som andenrangs mennesker.

Ja så kan I på Christiansborg godt glemme at få flere til at blive faglærte.

Jeg taler af erfaring
Masser af unge mennesker vil gerne være Sosu-assistenter, mekanikere, murere og alle de andre fag som kaldes håndens arbejdere.

Men deres forældre og skolevejledere ved, at et arbejde som faglært ofte bliver set ned på af Djøferne og for den sags skyld politikerne, der aldrig nogen sinde selv har prøvet at arbejde med kroppen.

For havde de det.
Så havde de ikke hævet pensionsalderen.

Havde de selv prøvet at være jord og beton arbejder.
Så havde de allerede nu sørget for, at man kunne omskoles eller tage en ny uddannelse på dagpenge. Når man blev nedslidt.

Men det ved deres forældre.
De har nemlig enten selv prøvet at mærke nedslidningen på kroppen. Eller også har de medlemmer af familie eller i vennekredsen der har oplevet ”velfærds Danmark” på egen krop.
Og derfor sørger de for, at deres børn for alt i verden går på gymnasiet. Selv om de faktisk ville være bedre i et håndværksfag.

Jeg har selv prøvet at stå som håndværker og pludselig skulle vælge en ny vej gennem arbejdslivet.

Og jeg kan af egen erfaring fortælle, at systemet ikke er din medspiller og har du ikke en stærk familie. Så går man til bunds.

Vi mangler politikere på Christiansborg, der ved noget om at være på arbejdsmarkedet.

Vi mangler flere der ved, at en pensionsalder på 70 er umulig for mange almindelige mennesker.

Og politikere der kan se, at man bliver nødt til at sørge for, at en arbejder kan forsørge sin familie under en ny uddannelse.

For kan man ikke betale for smør på brødet til ungerne imens man bliver omskolet. Ja så vælger man at bide smerterne i sig og arbejde indtil man falder om.

Og så er man ikke til nytte for hverken samfund eller familie resten af sine dage.

Nedslidning rammer især os med korte eller ingen uddannelse.

Men reglerne laves af folk med lange universitetsuddannelser.

Er det kun mig der kan se at det er et problem?

%d bloggers like this: